I dag har vi mulighed for at indfange og udnytte den energi, der er i solen, jorden, vinden og vandet og bruge den til at opvarme vores huse eller levere strøm ved hjælp af vedvarende energiteknologier som for eksempel solfangeranlæg eller jordvarme.

Vedvarende energi er langt mere miljøvenlig end traditionelle energikilder som olie, gas og kul. Når du får installeret et vedvarende energianlæg, er du derfor med til at reducere udledningen af CO2.

Flere og flere danskere vælger i disse år at få installeret vedvarende energi. På denne hjemmeside kan du få et overblik over de vedvarende energiteknologier, der findes på markedet i dag samt en oversigt over de installatører, der kan hjælpe dig med at skifte til ren energi.

REN1ERGI er en sektion for vedvarende energi under TEKNIQ Installatørernes Organisation og består af installatører, som har ekspertise inden for en eller flere af de fem vedvarende energiformer: biovarme, solvarme, varmepumper, vindmøller og solel.

Your browser doesn’t support JavaScript or you have disabled JavaScript.