Solelanlæg har den fordel, at anlægget producerer energi på det tidspunkt, der er brug for energi: om dagen.

Og hvis dit solelanlæg i en periode leverer mere energi, end du selv kan anvende, sendes resten ud på elnettet. Den energi, du leverer til elnettet, kan du så få tilbage igen senere, når du har brug for mere el, end dit solelanlæg selv producerer. På den måde fungerer elnettet som et batteri for dig.

Denne ordning kaldes nettomålingsordningen. I praksis betyder ordningen, at den el, der produceres i solcelleanlægget, måles i samarbejde med det forsyningsselskab, du køber din strøm af.

Når året er omme, trækkes den el, som solcelleanlægget har produceret, fra dit elforbrug, så din elregning bliver mindre.

Nettomålingsordningen gælder kun for el produceret af solelanlæg på højst 6 kW pr. husstand, der er tilsluttet elinstallationen i boliger eller anden ikke-erhvervsmæssig bebyggelse.